Kategoriarkiv: Familie

Iværksætter landkortet ændrer sig

En ny trend er igang – det er jeg slet ikke i tvivl om.

Iværksætterne er på vej væk fra de store byer. Ikke bare i Danmark, men også, eller måske især, i resten af verden. Hvorfor ?

Det er der to årsager til.

1) Prisen på den arbejdskraft man typisk efterspørger som iværksætter/startup er for dyr = lønningerne er for høje. Du kan også sige at udbuddet er for lavt. Uanset hvilken vej: for dyrt.

2) Leveomkostningerne, incl. skat, husleje, prisniveauet på fast ejendom, fødevare, kultur og fornøjelser er for høje – i de metropole områder af Danmark, og i resten af verden.

Det er fakta som disse der gør, at SPOTIFY i Sverige (Stockholm) har bekendtgjort at de overvejer at flytte ud af Stockholm, måske endda helt ud af Sverige. Læs denne artikel: Spotify’s threats to leave Sweden spur startup protest in Stockholm.

Det er fakta som disse der gør, at Silicon Valley om nogle år kun er beboet af dem, der Skærmbillede 2016-06-03 kl. 14.44.01har haft aktieoptioner i Google, Apple, facebook og andre unicorns. Alle de andre er væk pga. de ekstremt høje leveomkostninger, primært prisen på boliger. Prøv at se de to maps til venstre. Det er udviklingen i huse i ‘the bay area’ der koster mere end 1 mio.. Altså 1 mio. USD, fra 2012 til 2016. Der skal mere end en god løn til – der skal faktisk rigtig mange aktieoptioner til. Udviklingen er ikke til at tage fejl af. Når jeg samtidig læser om flere og flere amerikanske startups, der bevidst tilvælge ‘small town USA’, som f.eks. i denne artikel: Why Small Town America Is Poised to Become the Next Silicon Valley, så er jeg ikke i tvivl. Der er ændringer på vej – ikke bare i USA, men også i resten af verden.

En noté: Med cirka 161 USD unicorns i Californien, skal man ikke være Einstein for at regne ud at noget er galt. Inden den sidste boble sprængte var der i Californien under 20 USD unicorns. Om der er en valuation boble i USA ? Ja, for helvede ! Sprænger den ? Ja, for helvede ! Hvornår ? Aner det ikke….

Jeg kunne finde mange flere links til artikler der omhandler emnet i USA og resten af det store udland, men vælger at stoppe mig selv her. For istedet at skrive om en tilsvarende udvikling kunne ské i Danmark. Mit svar er Ja.

København, Aarhus, Aalborg, Odense er super dejlige byer. Elsker dem alle af mit bedste hjerte. Diversiteten, pulsen, mulighederne – alt omkring dem.

Det er ingen hemmelighed, at ejendomsmarkedet i de store byer i Danmark, er på samme niveau som før finanskrisen indtog i 2008. I alle byer. I København og Aarhus vil mit gæt være, at niveauet faktisk ligger højere. På lejemarkedet er det endnu værre. Massiv tilflytning for uddannelsessøgende (unge) mennesker, har gjort at leje markedet er fuldstændig vanvittigt. Som i VANVITTIGT. 54 kvadratmeter i København SV ( 2 vær.) er set til 16.400 DKK/MDR + forbrug. København SV var altså stedet hvor man for bare 10 år siden, IKKE satte sine ben – hvis man ville have sine ben med hjem igen (hvis du forstår sådan en).

Leveomkostningerne i Danmark generelt, og i stor byerne specielt, er meget højere. Lad os tage noget så nødvendigt som mad. Lagkagehuset, det bliver meget lokalt nu, sælger en kage til 29 DKK i vest Danmark, og den samme kage koster i København – 42 DKK. Forskellen i fødevarepriserne bliver endnu synlig når du f.eks. sammenligner prisniveauet i Danmark, med Tyskland. Den samme indkøbskurv du samler i Danmark, koster i gennemsnit mellem 30-40 % mindre i Tyskland, men så er varene i Tyskland også kun økologiske mod ikke økologiske i Danmark. Denne beragtning er udelukket baseret på personlige erfaringer.

Om det er hønen eller ægget ved jeg ikke. Lønningerne er markant højere i de store byer, bl.a. selvfølgelig pga. før omskrevne ejendomsmarked, så den arbejdskraft man er 100 % afhængig af som iværksætter – er dyr. Meget dyr. Og svær at få fat på. Læg dertil at loyaliteten kun varer frem til næste lønseddel – kommer der et andet tilbud, så er arbejdskraften videre. I sin evig søgen efter økonomisk råderum.

De store byer i Danmark vil altid have en god iværksætter scene, og det vil alverdens prisniveauer ikke kunne ændre på. Så alligevel, jeg tror faktisk (som jeg startede med at skrive) at iværksætter landkortet vil ændre sig. Iværksætterne vil begynde at finde nye hubs i det ganske land – uden for metropolerne. Billige hus, natur, kultur, lavere leveomkostninger og generelt mere ro på – kommer til at gøre udslaget. Nu er det ikke sådan, at udkantsdanmark lige pludselig oversvømmes af iværksættere, der er faktisk mange allerede, men jeg vil ikke blive overrasket hvis byer som Holbæk, Korsør, Nyborg, Svendborg, Klitmøller, Ribe og andre steder – bliver de nye iværksætter (by)hubs.

Relax…

Slap helt af – jeg er her endnu. December er som altid en travl tid – og denne december var ikke meget anderledes. Så der er blevet arbejdet igennem. Freden har sænket sig og det er ved at være tid til den årlig dosis Die Hard og Alene Hjemme i fjernsynet, som det hører sig til for december.

Elsker Julen, men Nytåret endnu mere. Det virker virkelig som en ny begyndelse hvergang jeg kommer ti slutningen af december, og skal til at ‘kigge’ ind i det nye år. Og sikken et år der tegner sig. Store omvæltninger ses i horisonten. Måske du også har det sådan ?

Lige ny nyder jeg bare roen, og giver mig selv masser af tid til eftertanke, og så til at nyde nuet – du burde gøre det samme !

Efterårsferie – hvor og hvornår?

Ferie efterlyses !

Har følelsen af at jeg er den eneste der IKKE holder efterårsferie her i uge 42 – jeg burde egentlig bare smide alt jeg har og ‘chille’. Så hvis du sidder derude og også arbejde mere eller mindre fuld tid her i uge 42, så vid at jeg tænker på dig og føler med dig !

Har lige læst et tweet om at de super succesfulde iværksættere arbejder mindre, for på den måde at få mere tid til det kreative og igangsættende – og ikke blive ‘forhindret’ af bank, SKAT, adminitrative opgaver og andre ikke-skabende forhindringer. Den virkelighed ville jeg da gerne leve i – anyone ?

Sunday bloody Sunday

Måske ikke helt så dramatisk som titlen indikere. Er ‘alene’ hjemme med to unger – og har besluttet den står på lidt oprydning. Ikke et populært valg, derfor titlen. Opgaverne er løst og vi er klar til at foretage os…nå ja, ingenting. Som søndage også skal bruges til. Nå nej, slår lige græs for sidste gang i år.

F F F…

Så er jeg ved at være igennem alt det der 40 års ting, regningerne er betalt og jeg kan begynde at fokusere på at arbejde 100 % igen. Bloggen her har, takket være TL, fået en revival. Ikke at den nogensinde har haft et liv hos andre end mig selv, men alligevel. 

Fyrre, Fed og Færdig.

P.t ingen tegn på krise, men jeg skal love at bloggen bliver det første sted jeg bekendtgøre min 40 års krise, skulle den indtræffe.

At rejse er at leve…

Hvis den gamle digter havde ret, så har vi levet ret meget de sidste 4 uger. Vi har været langt omkring, og er endelig hjemme igen. Til den sidste del af ferie. Den bliver ikke lang, jeg er tilbage for fulde sejl mandag på arbejde. Et par sommerdage presser sig på, og vi skal ud at sejle og nyde livet.

4 uger med sine børn er lang tid – nogen gange meget lang tid. Jeg elsker selvfølgelig mine børn, men hold da k…. de kan være krævende en gang imellem. Alderen har de selvfølgelig ‘imod’ sig, da de ikke forstår alt endnu – ala klassikerne ‘hvornår er vi der’, ‘jeg er sulten’ (5 minutter efter vi er spist) etc.. Men de er dejlige og jeg elsker dem alligevel 🙂