Kategoriarkiv: Venner

Iværksætter landkortet ændrer sig

En ny trend er igang – det er jeg slet ikke i tvivl om.

Iværksætterne er på vej væk fra de store byer. Ikke bare i Danmark, men også, eller måske især, i resten af verden. Hvorfor ?

Det er der to årsager til.

1) Prisen på den arbejdskraft man typisk efterspørger som iværksætter/startup er for dyr = lønningerne er for høje. Du kan også sige at udbuddet er for lavt. Uanset hvilken vej: for dyrt.

2) Leveomkostningerne, incl. skat, husleje, prisniveauet på fast ejendom, fødevare, kultur og fornøjelser er for høje – i de metropole områder af Danmark, og i resten af verden.

Det er fakta som disse der gør, at SPOTIFY i Sverige (Stockholm) har bekendtgjort at de overvejer at flytte ud af Stockholm, måske endda helt ud af Sverige. Læs denne artikel: Spotify’s threats to leave Sweden spur startup protest in Stockholm.

Det er fakta som disse der gør, at Silicon Valley om nogle år kun er beboet af dem, der Skærmbillede 2016-06-03 kl. 14.44.01har haft aktieoptioner i Google, Apple, facebook og andre unicorns. Alle de andre er væk pga. de ekstremt høje leveomkostninger, primært prisen på boliger. Prøv at se de to maps til venstre. Det er udviklingen i huse i ‘the bay area’ der koster mere end 1 mio.. Altså 1 mio. USD, fra 2012 til 2016. Der skal mere end en god løn til – der skal faktisk rigtig mange aktieoptioner til. Udviklingen er ikke til at tage fejl af. Når jeg samtidig læser om flere og flere amerikanske startups, der bevidst tilvælge ‘small town USA’, som f.eks. i denne artikel: Why Small Town America Is Poised to Become the Next Silicon Valley, så er jeg ikke i tvivl. Der er ændringer på vej – ikke bare i USA, men også i resten af verden.

En noté: Med cirka 161 USD unicorns i Californien, skal man ikke være Einstein for at regne ud at noget er galt. Inden den sidste boble sprængte var der i Californien under 20 USD unicorns. Om der er en valuation boble i USA ? Ja, for helvede ! Sprænger den ? Ja, for helvede ! Hvornår ? Aner det ikke….

Jeg kunne finde mange flere links til artikler der omhandler emnet i USA og resten af det store udland, men vælger at stoppe mig selv her. For istedet at skrive om en tilsvarende udvikling kunne ské i Danmark. Mit svar er Ja.

København, Aarhus, Aalborg, Odense er super dejlige byer. Elsker dem alle af mit bedste hjerte. Diversiteten, pulsen, mulighederne – alt omkring dem.

Det er ingen hemmelighed, at ejendomsmarkedet i de store byer i Danmark, er på samme niveau som før finanskrisen indtog i 2008. I alle byer. I København og Aarhus vil mit gæt være, at niveauet faktisk ligger højere. På lejemarkedet er det endnu værre. Massiv tilflytning for uddannelsessøgende (unge) mennesker, har gjort at leje markedet er fuldstændig vanvittigt. Som i VANVITTIGT. 54 kvadratmeter i København SV ( 2 vær.) er set til 16.400 DKK/MDR + forbrug. København SV var altså stedet hvor man for bare 10 år siden, IKKE satte sine ben – hvis man ville have sine ben med hjem igen (hvis du forstår sådan en).

Leveomkostningerne i Danmark generelt, og i stor byerne specielt, er meget højere. Lad os tage noget så nødvendigt som mad. Lagkagehuset, det bliver meget lokalt nu, sælger en kage til 29 DKK i vest Danmark, og den samme kage koster i København – 42 DKK. Forskellen i fødevarepriserne bliver endnu synlig når du f.eks. sammenligner prisniveauet i Danmark, med Tyskland. Den samme indkøbskurv du samler i Danmark, koster i gennemsnit mellem 30-40 % mindre i Tyskland, men så er varene i Tyskland også kun økologiske mod ikke økologiske i Danmark. Denne beragtning er udelukket baseret på personlige erfaringer.

Om det er hønen eller ægget ved jeg ikke. Lønningerne er markant højere i de store byer, bl.a. selvfølgelig pga. før omskrevne ejendomsmarked, så den arbejdskraft man er 100 % afhængig af som iværksætter – er dyr. Meget dyr. Og svær at få fat på. Læg dertil at loyaliteten kun varer frem til næste lønseddel – kommer der et andet tilbud, så er arbejdskraften videre. I sin evig søgen efter økonomisk råderum.

De store byer i Danmark vil altid have en god iværksætter scene, og det vil alverdens prisniveauer ikke kunne ændre på. Så alligevel, jeg tror faktisk (som jeg startede med at skrive) at iværksætter landkortet vil ændre sig. Iværksætterne vil begynde at finde nye hubs i det ganske land – uden for metropolerne. Billige hus, natur, kultur, lavere leveomkostninger og generelt mere ro på – kommer til at gøre udslaget. Nu er det ikke sådan, at udkantsdanmark lige pludselig oversvømmes af iværksættere, der er faktisk mange allerede, men jeg vil ikke blive overrasket hvis byer som Holbæk, Korsør, Nyborg, Svendborg, Klitmøller, Ribe og andre steder – bliver de nye iværksætter (by)hubs.

95 fod, 95 tons

Jeg befinder mig midt i Middelhavet.

Helt præcist mellem Tunesien og Italien, lige syd for Sardinien.

For et by menneske, og synes jeg selv en aktivi levende person er der to ting der lige slår mig her ude i midten af ingenting. 1) flere dage to søs, kræver et bestemt mindset 2) savner mobil/data forbindelse.

Ad 1) Når man frivilligt er på en (stor) båd med alle bekvemmeligheder, så er det ikke det materielle udstyr man går ned på. Nææ, det er såmen ‘tiden’ der spiller en et puds. Tænk denne, i ens hverdag, så kostbare vare og lige pludselig i overflod – når man skal tilbagelægge 600 sømil på 3 dage.

Hvad skal man så stille op med al den tid ? Det tricker mig helt vildt, og de første 24 timer, hvor man lige skal vende sig til dieselmotorens gang, tænkte jeg på alle ‘problemerne’ derhjemme. Ganske langsomt glider det i baggrunden, og her efter 48 timer kigger jeg mest efter delfiner og stjerneskud !

Ad 2) Delfiner og stjerneskud på trods, så er et mobil signal virkelig at ønske. Ikke fordi jeg har tænkt mig at bruge det til noget – som i konstant online/SMS/Tlf, men bare for at have det. Fordi det simpelthen er blevet en del af mig. En del af verden. Og så måske også lige for at kunne få fat på dem derhjemme og sige at jeg højst sandsynlig bliver 1 døgn forsinket !

Uuppsss, der var 4 delfiner – smutter !

Besøg…

Vi havde besøg af Mette, Flora, Otto og Jesper idag. Det er længe siden de har været her. Der sker meget i deres liv i øjeblikket. Mette søger nyt job, da hendes forældre er ved at sælge AH (godt for dem) – og Jesper kører derudaf med beløbene i excid.com.

De er her for sjældent – men børnene har ‘magten’, derfor bliver det ikke til så meget. Mette er stadigvæk Mor med stort M – men det syntes efterhånden de er alle sammen. De piger.

Det var en lørdag aften…

Pernille, Mikkel og Jonathan har været her til aften. Ann skulle i byen med nogle tøser, og vi valgte så at tage en slapper med mad, vin og en god DVD. Det blev til den originale franske version af NIKITA, lavet af Luc Besson. Kanon – bedre end jeg husker den fra første gang. Jeg fandt DVD’en i TP den anden dag.

…tilbage

Tilbage efter en flyttetur til Paris.

Det var en hård, og lang tur, men Kim og jeg kom retur i nat klokken 02.15. Peter blev dernede for ligesom at vende sig til situationen. Han var tydelig berørt af det da vi kørte ham og hans ting derned. Det gik op for ham, at vi sad på A5 i Tyskland med alle hans ting bagi på vej til Paris…

Området omkring lejligheden er perfekt, 2. endossement, og lejligheden er til at leve med. Jeg syntes den var dejlig, men havde selv valgt noget andet. Han er oppe i en pris hvor det burde være muligt at finde noget…hvis man vil.

Jeg håber det lykkes, at få stablet en tilværelse på benene sammen med Pia, og at de blive glade for set’uppet. Jeg har min tvivl – men jeg ønsker dem alt det gode.

Peter er stadigvæk min Ven – uanset hvad.

Så er det ganske vist…

Jeg skal hjælpe Peter med at flytte til Paris på tirsdag. Han har lejet en lastbil, og vi kører selv derned med hele hans lejlighed. Ingen vej tilbage, min Ven forlader mig. Herligt at internettet og alt dets fortræffeligheder er opfundet. Der er dømt tekniklir’ .

Jeg håber virkelig det går Peter (og Pia) godt i Paris.

Hjemmelavede burgere og venner på besøg..

Jeg følte mig lidt Jamie Oliver agtig igår. Vi havde besøg af Line, Klaus, Kim og Michell (og deres lille Gustav). Og det meste af aftenen gik i køkkenet, hvor alle sad ved bordet mens jeg lavede bugere og tilbehør. Det blev sat på bordet efterhånden som det var færdigt, uden kommentar omkring hvad og hvorfor :-), og selvom det kun var burgere fik jeg følelsen af at være Jamie ‘the naked chef’ Oliver…du ved med masser af venner i køkkenet, og du står og tryller 🙂

Jeg mangler bare scooteren.

Hyggeligt aften. Kim og Michell var her for første gang – og det gik godt. Meget børnesnak (synd for Line), men alle havde det godt.

My mainmann…

Peter og jeg lavede vores standard setup igår aftes. Store bøffer, min. 350 gram, 2 poser pomme-frites (Flensted), 2 poser Knorr Beaunaise eller kold Coca-Cola. Ikke andet, ikke mere.

Der var landskamp i fjernsynet – Danmark – Finland (1-1) – røvsyg kamp.

God aften – vi manglede bare til Haagen Daaz is, som var den helt hjemme.

Peter er stadigvæk på vej til Paris, de venter dog stadigvæk på at finde lejligheden som de begge kan bo i. De gav i sidste uge et bud på en lejlighed, som de ikke har hørt noget fra (hvilket på fransk vistnok betyder at de ikke vil leje den ud til buddet). Så de leder videre. Jeg håber han bliver glad dernede.

Friaften…

Jeg tager ind til Peter iaften – Ann skal ud til hendes Mor, MorMor og Gyda med Wilma. Så jeg finder lige på noget andet ;.)