Tag-arkiv: Familie

Efterårsferie – hvor og hvornår?

Ferie efterlyses !

Har følelsen af at jeg er den eneste der IKKE holder efterårsferie her i uge 42 – jeg burde egentlig bare smide alt jeg har og ‘chille’. Så hvis du sidder derude og også arbejde mere eller mindre fuld tid her i uge 42, så vid at jeg tænker på dig og føler med dig !

Har lige læst et tweet om at de super succesfulde iværksættere arbejder mindre, for på den måde at få mere tid til det kreative og igangsættende – og ikke blive ‘forhindret’ af bank, SKAT, adminitrative opgaver og andre ikke-skabende forhindringer. Den virkelighed ville jeg da gerne leve i – anyone ?

At rejse er at leve…

Hvis den gamle digter havde ret, så har vi levet ret meget de sidste 4 uger. Vi har været langt omkring, og er endelig hjemme igen. Til den sidste del af ferie. Den bliver ikke lang, jeg er tilbage for fulde sejl mandag på arbejde. Et par sommerdage presser sig på, og vi skal ud at sejle og nyde livet.

4 uger med sine børn er lang tid – nogen gange meget lang tid. Jeg elsker selvfølgelig mine børn, men hold da k…. de kan være krævende en gang imellem. Alderen har de selvfølgelig ‘imod’ sig, da de ikke forstår alt endnu – ala klassikerne ‘hvornår er vi der’, ‘jeg er sulten’ (5 minutter efter vi er spist) etc.. Men de er dejlige og jeg elsker dem alligevel 🙂

Digitalt video…

Jeg måtte bare købe det: Panasonic SDR-S7. Et lille videocamara til SD kort, som optager i DVD kvalitet. Hvorfor ? Tjaa, egentlig bare for sjov, som så meget andet, men også fordi W er begyndt at være totalt teknikfreak. Hun prøver alt, og har på det seneste brugt mobiltelefoner, uanset hvis hun fik fat i, til at optage små videosekvenser. De er faktisk ret gode 🙂 (jeg er jo far). Min tanke var så (eller er det undskyldning) at jeg ville købe et ordentlig DV camara til hende, og alle os andre. Det skal prøves om hun er filminstruktør in spe…