Tag-arkiv: troværdighed

Coop, Coop Bank og Cottenfield

Ved ikke helt hvor jeg skal starte og slutte.

COOP har på det seneste haft den store pengepung fremme. Først med nyheden om, at de ville lave en bank – COOP Bank – dernæst nu hvor de har købt Cottenfield. Banken kommer til at koste cirka 300-400 millioner at sparke igang, og Cottenfield er købt for sølle 30 millioner. Tilsammen en pæn slat.

Du betaler hele vejen til køledisken.

I Danmark har vi EU’s højeste fødevarepriser, læg dertil at vi ingen nedsat moms har på de sunde fødevare, og masser af banker. Så hvorfor i himlens navn skal vi nu til at betale for COOP’s bank- og tøj eventyr via endnu højere priser. For du kan være ganske sikker på, at du får lov at betale via prisen på dine fødevare.

COOP formår år efter år, ganske overranskende, ikke at tjene penge på driften, altså salg af fødevare – så hvorfor skal vi som forbrugere så acceptere at vi nu skal finansiere deres bankeventyr – når vi hellere vil have nedsat prisen på den mad vi spiser.

Flere og flere tvinges over i lavpris supermarkederne, hvor kvaliteten er lige så langt væk som rejerne i en Buko Rejsost.

Folkesundheden er på spil. Så COOP, stop det nu. Fokuser på at skaffe mere kvalitet (se tidligere indlæg her på bloggen), og på at skaffe bedre priser. Det er den eneste måde i kan vinde forbrugerens loyalitet og tillid. Glem den bank. Vi har banken nok, der også kaster os rundt i manegen med en utrolig utroværdig høj rentemarginal. Slå koldt vand i blodet, og lad være med at ødelægge vores økonomi, og den rest af troværdighed der er tilbage om jeres forretning og forretningsmetoder.