Tag Archives: skilsmisse

Forældrefremmedgørelse – nyt ord, der giver mening (desværre) !

Skærmbillede 2015-06-09 23.17.42

Jeg er medlem af Foreningen Far. Af nød. Ikke fordi jeg har lyst, men måske fordi jeg har brug for det – en gang imellem. De har en facebook gruppe, som desværre er rimelig trist læsning, ofte – meget ofte. Historierne handler om mennesker med børn, der ikke kan finde ud af det – bliver egoistiske, fortæller løgne og desværre aldrig til barnets/børnenes bedste. Alle historier er forskellige, alle historier har mere end én sandhed – og der er altid to sider.

Idag lærte jeg et nyt ord, som jeg (desværre) er begyndt at kende til og føle i mit liv: Forældrefremmedgørelse. Grimt ord, ikk’ ?!

Øverst kan du læse et indlæg fra Foreningens Far’s facebook. Det sådan fortæller meget godt hvad Forældrefremmedgørelse er for en størrelse.

Systemet, Statsforvaltningen, retssystemet og lovgivningen (dvs alle i #dkpol), bør rette fokus på dette fænomenet. Forældrefremmedgørelse. Altså én forældres fuldstændige fejlagtige opfattelse af et samarbejde for barnets/børnenes bedste, dennes fremtoning, løgne og manipulation af børnene og omverdenen.

At hadet mellem to mennesker kan antage nye højder er til at leve med. At man er villig til at fratage børn den ene forældre er på alle niveauer ikke til at leve med. Når begrundelserne er usaglige, manipulerenede og til tider langt fra sandheden. Oftes for egen vinding skyld. Skam til de forældre, uanset om det er Far eller Mor, der deltager i Forældrefremmedgørelse. Øv til Statsforvaltningen, retssystemet og lovgivningen for at der ikke kan slås hårdt med på det. Igen skal vi sætte vores lid til, at vi selv (via bla. medierne) kan få sat fokus på begrebet, og få det ændret.

Imens bliver børn fremmedgjort for den ene forældre.

Jeg skal have luft….

Efter nøje overvejelser har jeg besluttet mig for at give mig selv luft.

Som nogen af jer ved, så blev jeg skilt i slutningen af 2013 – og det vil jeg nu skrive om. Som far, mand og ex-mand har jeg lige siden forsøgt at være et ordentligt menneske, og vil stadigvæk være det. I modsætning til andre i samme situation. Men jeg har brug for at få luft.

Jeg har brug for at fortælle andre end ‘de sædvanlige’, historien om min skilsmisse, om de siden af mennesker man pludselig ser – og ikke troede var der. Om frustrationerne, nederlagene og balancen mellem alt det og så det at være far – for det handler jo om børnene. Eller gør det ?

Jeg har oprettet en kategori der hedder ‘Skilsmisse’. I denne kategori vil mine skriverier ligge. Mest for mig selv, men selvfølgelig også for alle andre. Jeg er klar over, at jeg hos nogen ikke høster bonus point på dette, men jeg har valgt at være tro mod mine børn og mig selv. Dem der ikke kan tage mosten, kan bare lade være med at læse. Jeg er indstillet på, at det kommer til at koste lidt på ‘venne-kontoen’ rundt omkring, men tager det med. Dem der skal være i mit liv, er det allerede.

Indlæggene bliver ikke kronologiske, de kommer bare frit fra leveren. Både hvad angår tid og emner.

Slutteligt til dig der læser, til dig der skal skilles eller er blevet det: Husk der er altid to sider af en skilsmisse. Nogen gange flere.

Dette er min side af min skilsmisse. Det er ikke hele sandheden, men min sandhed – som jeg ser den.