Jeg er medlem af Foreningen Far. Af nød. Ikke fordi jeg har lyst, men måske fordi jeg har brug for det – en gang imellem. De har en facebook gruppe, som desværre er rimelig trist læsning, ofte – meget ofte. Historierne handler om mennesker med børn, der ikke kan finde ud af det – bliver egoistiske, fortæller løgne og desværre aldrig til barnets/børnenes bedste. Alle historier er forskellige, alle historier har mere end én sandhed – og der er altid to sider.

Idag lærte jeg et nyt ord, som jeg (desværre) er begyndt at kende til og føle i mit liv: Forældrefremmedgørelse. Grimt ord, ikk’ ?!

Øverst kan du læse et indlæg fra Foreningens Far’s facebook. Det sådan fortæller meget godt hvad Forældrefremmedgørelse er for en størrelse.

Systemet, Statsforvaltningen, retssystemet og lovgivningen (dvs alle i #dkpol), bør rette fokus på dette fænomenet. Forældrefremmedgørelse. Altså én forældres fuldstændige fejlagtige opfattelse af et samarbejde for barnets/børnenes bedste, dennes fremtoning, løgne og manipulation af børnene og omverdenen.

At hadet mellem to mennesker kan antage nye højder er til at leve med. At man er villig til at fratage børn den ene forældre er på alle niveauer ikke til at leve med. Når begrundelserne er usaglige, manipulerenede og til tider langt fra sandheden. Oftes for egen vinding skyld. Skam til de forældre, uanset om det er Far eller Mor, der deltager i Forældrefremmedgørelse. Øv til Statsforvaltningen, retssystemet og lovgivningen for at der ikke kan slås hårdt med på det. Igen skal vi sætte vores lid til, at vi selv (via bla. medierne) kan få sat fokus på begrebet, og få det ændret.

Imens bliver børn fremmedgjort for den ene forældre.