Crowdfunding i Danmark og EU 2025

Crowdfunding har gennem de seneste år udviklet sig til en af de mest dynamiske finansieringsformer for iværksættere, startups og små virksomheder. Med EU’s Crowdfundingforordning og den danske iværksætterpakke fra 2025 er der skabt helt nye muligheder – ikke mindst for anpartsselskaber (ApS’er), der nu kan bruge investerings crowdfunding på lige fod med aktieselskaber (A/S’er). Men hvor står crowdfunding i Danmark og resten af EU i dag? Lad os tage et nærmere kig.

EU’s Crowdfundingforordning – et nyt finansieringslandskab

Da EU’s Crowdfundingforordning (Regulation (EU) 2020/1503) trådte i kraft i november 2021, var målet klart: at harmonisere reglerne på tværs af medlemslandene og skabe et mere gennemsigtigt og investorfokuseret marked. Med en overgangsperiode frem til november 2023 fik crowdfundingplatforme tid til at tilpasse sig de nye regler – og resultatet har været en markant vækst i både investeringsbaseret crowdfunding (equity crowdfunding) og lånebaseret crowdfunding (crowdlending).

I 2025 bliver effekten forhåbentlig tydelig. Danske platforme er i startblokken inden længe og europæiske spillere som Seedrs og Crowdcube har udvidet deres rækkevidde betydeligt. Med et loft på 5 millioner euro pr. projekt over 12 måneder har små og mellemstore virksomheder fået en ny adgang til kapital – et vigtigt alternativ for dem, der ikke kan eller vil gå bankvejen. Samtidig er investorbeskyttelsen blevet styrket, bl.a. gennem en obligatorisk videns-test for ikke-professionelle investorer og en fire dages fortrydelsesret.

Iværksætterpakken: Crowdfunding for ApS’er

Danmark har i flere år diskuteret crowdfunding som finansieringsform, og med iværksætterpakken fra 2025, kan der for alvor komme fart på udviklingen. Pakken blev vedtaget i juni 2024 med bred politisk opbakning fra bl.a. Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti og indeholdt to vigtige tiltag:

ApS’er kan nu rejse kapital via equity crowdfunding Tidligere var det kun aktieselskaber (A/S’er), der kunne udbyde kapitalandele offentligt i Danmark. Det betød, at de fleste startups – som typisk er ApS’er – ikke kunne bruge crowdfunding som vækststrategi. Med lovændringen kan ApS’er nu tiltrække investorer på crowdfundingplatforme, hvilket giver langt flere iværksættere mulighed for at finansiere deres vækst på denne måde.
Kapitalkravet for ApS’er er halveret fra 40.000 kr. til 20.000 kr. Det er nu lettere og billigere at starte et ApS, hvilket potentielt kan betyde en stigning i antallet af virksomheder, der vælger crowdfunding som finansieringsløsning.

Vi i Dansk Crowdfunding Forening har længe presset på for disse ændringer og ser lovgivningen som en gamechanger. Dog er der stadig udfordringer – bl.a. at gruppeinvesteringer stadig er underlagt restriktioner, hvilket kan gøre Danmark mindre attraktivt end visse andre EU-lande.

Status i Danmark: Stor interesse, men også udfordringer

2025 har allerede budt på flere succesfulde crowdfunding-kampagner fra danske startups, der har udnyttet de nye regler. Særligt virksomheder inden for bæredygtighed, teknologi og ejendomsinvesteringer har fået stor opmærksomhed fra både danske og udenlandske investorer. Danmark har et internationalt ry for innovation inden for grøn teknologi, hvilket har gjort sektoren særligt interessant for crowdfundere.

Men selvom udviklingen er lovende, er der stadig udfordringer. De nye regler betyder, at udenlandske platforme nu lettere kan operere i Danmark, og det skaber mere konkurrence for de danske crowdfunding-aktører. Samtidig skal reguleringen balanceres, så den beskytter investorerne uden at blive en stopklods for vækst – noget vi tidligere har set i Danmark, hvor implementeringen af EU-lovgivning ofte bliver strammere end nødvendigt.

EU i 2025: En stærkere crowdfunding-økonomi

På EU-niveau har crowdfundingforordningen skabt en mere sammenhængende økonomi for denne finansieringsform. Lande som Tyskland, Frankrig og Holland har set eksplosiv vækst, ikke mindst fordi de har et mere modent marked for alternativ finansiering. Danmark har stadig noget at indhente, men iværksætterpakken kan blive det skub, der sætter gang i udviklingen.

En rapport fra European Crowdfunding Network (EUROCROWD) fra 2023 viste, at EU's medlemslande stadig har forskellige tilgange til crowdfunding, trods de ensartede regler. Nogle, som Sverige og Finland, har formået at tiltrække langt flere crowdfundinginvesteringer end Danmark, men med de nye danske initiativer er der tegn på, at vi er på rette vej.

Fremtidsudsigterne: Hvad kan vi forvente?

Selvom udviklingen er positiv, er der stadig nogle hurdler. Platformene skal navigere i et komplekst regulatorisk landskab, og nationale love kan stadig skabe barrierer for en smidig kapitalstrøm. Derudover er der en risiko for, at investorer – især de mindre erfarne – kan tabe penge på risikofyldte projekter, hvilket kan underminere tilliden til crowdfundingmarkedet.

Men ser vi på de store linjer, er fremtiden for crowdfunding i Danmark og EU lys. Med iværksætterpakkens nye muligheder for ApS’er og EU’s vedvarende fokus på at styrke kapitalmarkederne, er crowdfunding godt på vej til at blive en hjørnesten i finansieringen af fremtidens virksomheder.

I løbet af 2025 forventes endnu flere danske startups at tage crowdfunding i brug, og når Erhvervsstyrelsen får implementeret de tekniske ændringer til kapitalkravet senere på året, kan vi se endnu mere aktivitet.

Konklusion

Crowdfunding i Danmark og EU har i 2025 nået et vendepunkt. EU’s Crowdfundingforordning har lagt et solidt fundament for grænseoverskridende finansiering, mens Danmark med iværksætterpakken har taget et afgørende skridt mod at gøre investeringscrowdfunding mere tilgængeligt.

Spørgsmålet er nu, hvor hurtigt Danmark kan omfavne denne udvikling og blive en central spiller i EU’s crowdfundinglandskab.