Category Archives: Samfund

A loveaffair with DSB

Mobilitet er godt – ja nogen vil gå så langt som at skrive, at det er en væsentlig årsag til vores velfærdssamfund. Er ikke uenig.

Sidder for Gud ved hvilken gang i et IC3 tog på vej et eller andet sted hen. Tænker på om man kan have en affære med DSB – nevermind, den tager vi senere.

Har efter alle de år med DSB først lige fundet ud af, at jeg kan spare cirka 70 kr. på en enkelt billet til eller fra KBH. Du er i din fulde ret til at spørge hvorfor først nu. Sagen er den at jeg gennem det sidste lange stykke tid har købt mine billetter gennem DSB app. God app, et ‘must have’ når man rejser en del.

Hvorfor den så på intet tidspunkt har fortalt mig om rabatmulighederne kan jeg kun gisne om, men tror jeg kender svaret. Svaret hænger nok sammen med den manglende succes for Rejsekortet, som DSB slet ikke har fået til at virke efter en 200-300 mio DKK i udvikling. Faktisk er det åbenbart ikke bare i nærheden af at blive ‘rullet’ ud i hele landet. Betænkeligt. Underligt.

Ikke at der er nogen direkte sammenhæng imellem de to ting – og så alligevel. Det burde være åbenlyst at DSB, som mange andre, har behov for at trække kronerne op af lomme på os. At tilbyde rabat, via app, eller automatisk give den billigeste pris via Rejsekortet falder dem uhyggeligt fjernt. Derfor virker ingen af delene optimalt. Bevares deres ‘forretning’ skal hænge sammen, men de seneste års turbulens om DSB – og dertil hørende udgifter – lægger vel et naturligt pres på at der skal skabes mer indtægter.

Derfor ingen automatisk rabat – selvom det er blevet dem pålagt af politikerne !

Prisen på mad…del II

Tilbage i Januar 2010 skrev jeg dette indlæg på bloggen her – og siden er det kun blevet værre med prisen på mad i Danmark. Ligesom kvaliteten og udbuddet laver meget efter at ønske.

Man kan ‘bitche’ og man kan, ja beklager dobbeltbetydningen, handle.

Jeg har valgt at handle. I Tyskland.

Siden sidste blogindlæg er der, heldigvis, kommet meget fokus på emnet. Med rette, det er nemlig gået den forkerte vej. Dansk Super Marked (DSM) og Coop har endnu ikke opfanget signaler fra forbrugerne, og har ikke ændret noget. De forsøger istedet med forskellige kampagner, at indhylle forbrugeren i en forståelse af at ‘vi gør noget for miljøet, og har nu 2,1 % Fair Trade produkter på hylderne’. Don’t get me wrong – Fair Trade er en god idé. De skiftende kampagner er kun til for at holde dig som forbruger i bevidstheden om, at DSM og Coop gør noget for dig, mig, miljøet og alle de fattige i u-landene. Det gør de måske også, men formålet med disse kampagner er for mig helt klar. Hold forbrugeren hen, så længe som muligt. Mens vi stadig sælger elendige fødevarer til en alt for høj pris. Og nej, momsen er ikke ændret siden kære DSM og Coop – så forskellen kan stadigvæk ikke findes i denne forskel. Ej heller prisen på råvarene, de er af gode gode, den samme over hele verden (incl. brændselsomkostningerne). Så hvad er der tilbage: lønninger og faste omkostninger ifm bygninger etc..

Med et samfund i knæ, renten i bund og 1000’vis af lokaler ledige – så er der nok ikke gået mange sekunder fra krisen indtræffen til DSM og Coop ejendomsafdelinger har ringet til udlejeren og dikteret husleje nedsættelser. Skulle DSM og Coop ejer der egen bygninger, med finansiering, er denne qua rente absolut til at overskue. En låneomlægning er helt foretaget for at få glæde af den lave rente. Tilbage bliver: lønnen.

Bevares – jeg erkender at lønnen i DK er højere end andre steder på grund af vores skatteniveau. At dette skulle være grunden til den stadigt større prisforskel køber jeg ikke. En overenskomstansat HK’er tjener vel omkring 21-22.000 pr. mdr. (har ikke checket med HK) – så føler mig overbevist om at det heller ikke er her vi finder forklaringen.

Vi er tilbage med indlægget fra januar 2010. Forklaringen er, som Gordon Gekko råbte i filmen Wallstreet, GREED ! (grådighed) !

Jamen, vil DSM og Coop straks forsvare sig med, vi tjener stort set ingen penge. Se vores regnskaber ! (jeg har ikke set dem, men gætter på de udviser et pænt LILLE overskud). Det er sikkert ikke helt tilfældigt.

Tilbage til at handle for det er det eneste ‘forsvar’ vi har som forbruger. Handle andre steder. Da vi boede i Nordsjælland smuttede vi ofte til Sverige – og med vores nuværende bopæl har vi mulighed for at smutte til Tyskland for at handle. Det gør vi så. Vi var afsted første gange den forgangne weekend – og jeg er ved at finde ‘resultatet’ af turen. Kassebon er lagt i EXCEL, og jeg er ved at finde de tilsvarende produkter i danske supermarkeder for at se hands on, hvor meget billigere det er at handle i Tyskland. Ikke noget med alle de EU undersøgelser, selvbestaltede eksperter…næææ, egen erfaring og konklusion.

Når jeg har resultatet deler jeg det med dig her. Indtil da : se dig for når du går i supermarkedet. De vil have dine penge.

100 dages cirkus

Benneweis kunne ikke have gjordet bedre. ‘sturr sturr nummer, meget lille manage’ !

Så holdt den nye regering 100 dags jubilæum – og hvilket et af slagsen. Vi skal mange regeringer tilbage før et ligende cirkus er rullet forbi os. Jeg sidder faktisk næsten og savner Anders Fogh. 100 dage, bum. Alle initiativer iværksat, bum. Så kan vi altid tale om rigtigheden, og om hvorvidt vi er enige. Men bum, det blev gjort. Det blev gennemført.

Den samme historie kan ikke skrive om Helle Thorning’s nye regering. Magen til optræden skal man lede længe efter. Persongalleriet efterlader ønsker om at se Brian Mikkelsen på skærmen igen, og det var til tider ikke kønt eller givende at se på.

Situationen er heller ikke den nemmeste – det medgiver jeg. Krise, EU formandsskab og en række løftebrud og personsager. Men altså det meste af det er selvskabt. Så på med vanten HTS. Det er Dannark du holder i din hånd.

Så iøvrigt forfatteren Henrik Dahl efterlyse hvad det kaldes, at sige og love ét og gøre noget helt andet. Kender du et ord for det ?

 

Der er noget galt med moralen derude…

Jeg er (stadigvæk) selvstændig og har været det en del år. Nogle projekter med success, andre absolut ikke. Det er der mange årsager til – både successen og ikke-successen. Det er ikke det dette blogindlæg handler om – men derimod om moral. Forretningsmoral.

Hvad du løber rundt og laver i din fritid vil jeg ikke blande mig i.

Igennem det sidste år synes jeg at (forretnings)moralen er faldet en del blandt nogle af de små underlevererandører jeg har. Her taler jeg ikke om, at man har siden daglige ‘skræmysler’ omkring pris/betaling/samarbejde/tone og så videre. Næææ, det er helt grundlæggende jeg synes den er gal.

Det handler om at tage et ansvar, eller rettere om at der IKKE tages et ansvar for det man laver. Ligegyldigheden er begyndt at tage over. Måske fordi ‘tiderne’ som selvstændig ikke er sjove, fulde af fremsigt og alt det andet der er sjovt og rart. Men det gør ikke at man ikke skal tage et ansvar, eller lægge det fra sig. Et eksempel fra min egen hverdag:

Jeg har en underleverandør. Underleverandøren laver opgaver for mig, som ikke kan genskabes uden der skal nye produkter til. De laves som en slags UNIKA. Så laves der en fejl, er det frem med nogle nye produkter for at lave opgaven igen.
Igennem det sidste 1/2 år har jeg haft 3 situationer med den pågældende underleverandør, hvor der er lavet sådanne fejl – som jeg af gode grunde ikke har nogen indvirkning på ‘what so ever’. De må, i min verden, stå for underleverandørens egen regning. Næ nej, ikke ifølge underleverandøren. Det er da mit problem (= udgift) at underleverandøren har klodset i det, og lavet fejl med fejl på. Konfronteret med dette, kommer der en række fuldstændig useriøse undskyldninger og bortforklaringer, men der tages intet ansvar for egen fejl og uproffessionalisme.

Altså jeg laver mange fejl, men jeg betaler da selv for dem.

Jeg ved godt at ‘krisen kradser’ og at overskuddet (både mentalt og økonomisk) ikke er tilstede i mange små virksomheder – men altså ikke at tage ansvar for det man laver, er det samme som at sige man ikke gider lave forretninger. Så dør man. Så kan man sagtens være mindre god til at drive sin forretning, det kan der være mange og andre årsager til, bare man tager ansvaret for det !

Workshop om crowdfunding

Jeg har lige tilmeldt mig denne crowdfunding workshop i Leipzig – det glæder jeg mig helt vildt til. Ikke bare er programmet for de 4 timer super interessant, og relevant, for mig i mit arbejde med booomerang og crowdfunding. Det bliver også fedt at møde ‘nogen af de andre’ crowdfunding nørder i Europa. Måske vi kan skubbe båden den rigtige vej sammen…

Middelfart – København t/r = 668 kr.

Dejligt at læse at der er et valgløfte der ser ud til at blive overholdt. Prisen på offentlig transport bliver sat ned, finansieret af betalingsringen omkring KBH. Det er også på tide, det er alt for dyrt og ‘hæmmer’ mobiliteten af mennesker, gode idéer der oftes opstår når mennesker mødes og sikkert også meget andet.

Helt konkret betyder det også en besparelse i min lille økonomi – kald det en sidegevinst – jeg betaler nemlig p.t. 668 kr. hver gang jeg lige skal til København, og det er jeg tit.

Selvfølgelig bemærker jeg i artiklen, at procentsatserne for nedsættelsen er væk – nu tales der bare om en nedsættelse. Naturligvis står der heller ikke noget om HVOR pris nedsætttelserne kommer til at virke. Er det kun i KBH og omegn, eller også på den nationale kollektive trafik. I fuld tro på, at dette bliver til noget vil jeg sætte mig tilbage og vente på at det bliver billigere.

Kald mig håbefuld.