Så er fremtiden sikret, eller hvad…?

Det spørgsmål stiller man sig selv et par gange om dagen, når man er selvstændig (og ikke har ramt et guldæg endnu). Pencilinen, p-pillen og Microsoft er opfundet, så jeg må finde på noget andet.

Det andet kunne være den bølge af personlig opmærksomhed og pleje der ‘blæser’ lige nu. Begrebet dækker over meget, og ganske sikkert også personlig stil, og de penge der kan bruges på det. Pengene er der, feel good faktoren overfor produkterne har været der længe, så mangler forbrugeren bare nogle ordentlige feel good produkter. Og det må vi så give dem mulighed for at købe. Gerne med en historie, god kvalitet og en pris der signalerer ‘jeg har råd’…men mest af alt produkter man er glad for at bruge, og som ganske enkelt er i orden.

Måske guldægget ligger i den bølge, hvem ved – det er forsøget værd.