23 år…

Det bliver en sjov dag idag (eller rettere imorgen – skal lige sove inden det er morgen). Jeg skal mødes med min gamle folkeskoleklasse – det er 23 år siden vi er gået ud af 9.C. .

Det er f…. lang tid !

Jeg forstår det ikke helt, men kan jo ikke gøre noget ved det. Meget er selvfølgelig ændret – men livet er stadigvæk fedt, men nogle lever for lidt ! Godt gættet; Jeg sidder og lytter til den nye Thomas Helmig. Sjovt nok –  han har faktisk været med hele vejen igennem. Altså rent musikalsk…nå imorgen, altså !

Vi kommer allesammen, pånær 3 der er lovlig undskyldt, og det er – tænker – næsten 10 år siden vi mødtes sidst. Jeg har ikke den store forventning, men jeg glæder mig. Tror egentlig alle ret hurtigt finder ind i ‘de gamle roller’ – sådan plejer det at gå ved den slags. Og hvad så, det er vel også OK. Det bliver rart at mødes med folk man har kendt til siden 1.klasse – 31 år siden, sådan lige hurtigt regnet ud. Hørte engang nogle tale om ‘livsvidner’ ! Altså personer der kan kendt en hele livet, eller store dele af det. Der er ikke mange der har et livsvidne, men ens folkeskole klassekammerater kommer vel tæt på, bortset fra den detalje naturligvis, at jeg ikke har haft kontakt til mange af dem de seneste år. Nå, men altså begrebet ‘livsvidner’ – er både smukt og bekræftende for ens eget liv.

Må du have et livsvidner i dit liv.