Godt Nytår…

Et nyt år truer.

Så kom vi igang – som sædvanlig med noget sygdom. Molly lagede sig lige med lungebetændelse efter vores hjemkomst fra Belgien.

Vi har ellers taget det med ro, og forsøgt at holde en del fri mellem Jul og Nytår. Og det er da også lykkes et langt stykke hen af vejen. Vi holdt juleaften her med både Ann’s og min familie – ganske hyggeligt. Morten & Lene var her ikke, de var hos Lenes mor. Maden lykkedes godt.

Jeg plejer vist nok, at se tilbage på mit indlæg fra sidst Nytår, men det gider jeg ikke i år. Jeg er sgu bange for at virke for patetisk. Hold k…, enten er det fordi der sker og meget , eller også sker der ikke en skid. Nemt spørgsmål, jeg kan bare tage temperaturen på ‘mig selv’ og så burde svaret være givet. Men så nemt er det ikke. Jeg gentager mig selv, kan jeg se på de sidste par års indlæg – så jeg bevæger mig (på papiret) ikke en skid. Jeg må da også indrømme, at en gang imellem føler jeg heller ikke at jeg gør det – andre gange går der lige en måned, og jeg er ikke en gang kommet videre end 2 dage i hovedet…mærkelig fornemmelse. Måske temmelig normalt, men jeg skal have gjort noget ved et par ‘hovedpunkter’ – som jeg skal have ordnet i år.

Et ord vil jeg dog lægge vægt på, og stræbe efter at opnå, nemlig passiv indtægt. Det ord, og den situation skal være mit hovedfokus i 2007. Hvor, hvordan og hvorledes ved jeg ikke endnu. Men det kommer.