Total oplevelse…

Vi er lige kommet hjem efter 3 dage i Berlin – uden børn. Fantastisk. Tilfældigvis var Peter og Rikke også dernede, og vi spiste med dem to aftener – og shoppede lidt rundt. Dagsordenen var eller helt fast. Der skulle shoppes igennem, og indrettes lejlighed. Vi startede fra absolut 0. Ingenting, nader…

Jeg troede ikke vi nåede min prioteringsliste, men det gjorde vi – og der er nu seng, sofa og noget der minder om en begyndende lejlighed der kan beboes. Det bliver at fedt sted. Hvor jeg vil nyde at tage end, alene, med Ann, med Ann og ungerne, med Peter, med andre venner…altså bare alt og alle. Det tegner godt.

Vi mødte også nogle af naboerne i opgangen – super søde – det ene par endda med børn på ungernes alder. Der blev udvekslet telefonnumre og emails – i tilfælde af et eller andet. Det ene par inviterede endda på kaffe, som jeg desværre var nød til at sige nej tak til. Vi var en del forsinkede i afgangen dernede fra, da vi skulle hjem og hente ungerne hos min mor.

Jeg glæder mig til jeg skal derned igen…