Tour de medicine…

For nu ikke at hele Tour de France skal udvikle sig til at cirkus af beskyldninger, og løgne, har jeg et forslag.

Hvorfor ikke tillade alle typer af doping, de tager jo alt alligevel, og gøre det til et konkurrenceparameter. Heroin, coke, e, druesukker og alt det medicin vi ikke kender til alligevel. Så er vi ude over det med om ‘det er lovligt’, WADA og politiaktioner midt om natten mod de stakkels nålestikkende ryttere. Hvis alt blev lovligtgjort ville det også blive endnu mere spændende som tilskuer. Hvem fixer bedst, hvem falder død om på cyklen midt på toppen af Isola 2000 – hvem sidder i krampe på cyklen og skal trækkes hjem, eller skal have et fix midt på landevejen. Hvem sætter ‘det lille kemisæt’ op på cykelstyret for at kunne lave en cocktail til indsprøjtning med det samme. Det vil utvivlsomt have en positiv effekt på løbets omdømme og skaffe flere tv-seere. Hvilke billeder på skærmen, hvilket drama. Kan du se det for dig…?

Bare et forslag, istedet for at fylde os med løgn. Iøvrigt et forslag med KÆMPE muligheder for sponsorering af medicialbranchen. De ville kaste millioner i de cykelhold. Bare en tanke.