Hvis man er træt af danske ejendomsmæglere, så bliver man hurtigere træt af tyske ejendomsmæglere. I Tyskland kan enhver idiot være ejendomsmægler – og det er de så. Ingen lovmæssige krav om uddannelse, kapitalgrundlag, forsikringer eller ligende. Ganske utroligt.
Når nu min egen handel falder på plads burde jeg slå mig op som den danske ejendomsmægler i Berlin – en del tyskere ville hurtigt bruge mig – ingen tvivl om det. Dels fordi danskerne er synlige på det berlinske ejendomsmarked, man taler om den danske bølge (og hvor får de dog alle de penge fra!), og dels fordi jeg uden tvivl ville kunne jorde alle dem jeg er stødt på indtil nu. I relation til salg, opfølgning og seriøsitet. Nå, den tid den indtægt.
Vi er på vej til notaren med Taunusstrasse, og det er fint. Forsøgte lige at spare EUR 6000, men det gik ikke. Så det er kun en vej, og det er til pungen. Køkkenet er designet, og klar til at blive bestilt.
Måtte Tyskland vinde VM. Fornyet optimisme finde vej til landet, og ejendomspriserne stige. Ikke at jeg ville sælge af den grund, men bare sådan for at kunne sige man ‘ramte bunden’ og købte. Auf wiedersehen.