Endnu en tur…

Så er jeg så tæt på man kan komme at eje en lejlighed i Berlin. Har brugt hele weekenden dernede, designet køkken og fået set mig odt og grundigt omkring i Berlin. Den by tiltaler mig mere og mere.

Papirene er sendt til adv., og jeg fik designet nyt køkken – så nu må det være detaljer det drejer sig om.

Byen var på den anden ende pga. VM i fodbold og tyskernes egen sucess gik heller ikke ubemærket hen, specielt ikke da de slå Sverige lørdag aften. Var efter kampen på Unter den Linden med kamara, og fik nogle ok skud. Det er sjovt at se tyskerne hylde sig selv, via deres national elf (landsholdet), det er en rolle de ikke er vant til. WWII lægger for manges vedkommende stadigvæk som en tung skygge henover deres nationalbevidsthed og deres opførelse. Men denne aften i Berlin blev der lukket luft ud, og det var skægt at være der.