Så gik der lige 14 dage…

Tiden flyver afsted.

Vi er ved at komme lidt på plads, både herhjemme og på arbejde. Så det skrider fremad, selvom der har været lidt udfordringer med Wilma i børnehaven. Molly har også mødt ‘muren’, men nu nok mest på grund af skiftet fra dagplejen til vuggestuen, ikke på grund af vores flytning. Wilma derimod har haft lidt at se til. Og savner naturligvis sine gamle venner, som jo stadigvæk er hendes venner – omend de er lidt langt væk.

Nå, men vi kæmper og det skal nok gå. Herhjemme virker det rigtig godt. Huset er helt på toppen, og vi er også ved at være på plads på arbejde. De første iagttagelser omkring forskellen på at bo her og i nordsjælland er det såmen også blevet til!

Jyder er bare anderledes. Punktum.

Det er i virkelighed mere overflade end København og nordsjælland, selvom det altid er omvendt det menes at være tilfældet. Alt og alle er meget overflade her i Jylland – det må ikke vises og hedde sig at der er problemer, eller udfordringer. Man blande sig ikke, og udtrykker sig ikke overfor folk man ikke kender. Sjovt, ikk’ ? Jeg tror det var i Charlott og Charlotte, at en sagde: ‘at i Jylland der udtrykker man sig ikke, man indtrykker’ ! I serien godt nok sagt om nordjylland, men jeg tillader mig at omskrive det lidt. For det er det jeg har oplevet.

En sjov ting, bare for at tage et eksempel, er den måde et hjem her indrettes. Upåklageligt gennemført, alle de rigtige møbler, B&O, det rigtige tøj osv.. Men hvor er menneskerne, hvor er deres eget aftryk – hvor er de ? Deres ? Jeg mener, det behøver sgu ikke være så pænt. Set dog et aftryk, bland dig. Bland dig i dit eget liv – kunne man sige til dem. Men det er ikke så sikkert, det er mere sikkert at købe B&O og se Olsen Banden lørdag aften på DR1.

Jeg ved jeg generalisere, og det er selvfølgelig ikke fair. Men når jeg møder en der er anderledes lover jeg at skrive det her.