Et hotelværelse…

Jeg har erkendt at jeg elsker at bo på hotel.

Jo mere annonymt, jo bedre. Underligt, men nogen gange når jeg kommer igennem en eller anden lille dansk by, eller en by i udlandet for den sags skyld, udser jeg mig stedets hoteller. Jo mindre de er jo bedre. Et hotelværelse af den helt kedelige og traditionelle slags er lige mig. Selvfølgelig er de pænere og luksuspræget værelser også dejlige, men altså det handler lige nu om alle de andre. En minibar er en selvfølgelighed, og glem bare alt om chokoladen på sengen.

Måske er det følelsen af at være på vej, måske følelsen af at være helt alene placeret på et sterilt sted, renset for ethvert indtryk – bare et værelse og en seng. Nogen gange en uhjælpsom stol, og altid med biblen i skuffen. Totalt afslappende. Totalt genkendt og velkendt. Måske er det det.