Kloden drejer stille rundt…

Så GASOLIN igår – helt alene – og det var en god oplevelse. Fedt at dokumentar-genren er kommet så stærkt tilbage, at man vælger at gå i biffen en lørdag aften for at se en dokumentar.

En gennemgang af min samtid. Født 1968, og 10 år gammel da ‘gasserne’ i 1978 på Bornholm beslutter at stoppe bandet. Jeg husker det som igår. Var man GASOLIN eller ABBA fan, det store spørgsmål i min skoletid! Dokumentaren var rigtig god, jeg følte mig underholdt og ikke mindst blev jeg klogere på historien om bandet. Sangene står for sig selv, og vil altid være en del af mit liv, spændende om jeg kan give det videre til mine børn. Vil gøre et forsøg 🙂

Som et strejf af en dråbe…