Hvorfor græder du…

Det er altid svært at forlade sin unge i børnehaven, når hun står og græder på vinkebænken.

I den senere tid har Wilma haft svært ved at sige farvel i børnehaven. Det går meget godt lige indtil hun står på vinkebænken, og jeg er udenfor bygningen. Så starter hun med at græde, og det er meget dybtfølt. Svært at se på, men vi skal jo videre. Jeg tænker godt nok på det hele vejen til arbejde. Hun er den mest fantastiske person af dem alle, og hun er en rigtig fars pige – og jeg elsker hende ‘herfra og op til månen og ned igen’, som vi plejer at sige til hinanden. Netop derfor er det svært at se på.

Jeg håber ikke det er et varsel om hvad der venter os når vi flytter til Snoghøj, og hun skal starte i en ny børnehaven ! Når jeg spørger hende siger hun, at hun keder sig og hellere vil med på arbejde eller ‘holde en fridag’. Min trøst er, at når jeg henter hende igen vil hun oftes ikke med – så helt dårlig har dagen nok ikke været.

De kære dejlige børn.