For søren hvor tiden den smutter – den 17.2 er det allerede – og jeg føler ikke engang at jeg er kommet i gang med året endnu.

Der er sket en del i tilværelsen siden sidste post. Vi skal flytte, har købt hus i Snoghøj (!) – totalt underligt og lidt af en udfordring. Huset fejler absolut ingenting, helt perfekt, så det bliver ikke på den konto vi går ‘ned’. Kontorlokalerne er lejet, og vi er mentalt ved at indstille os på det, at skulle flytte fra Helsingør. På egne vegne er jeg ikke så nervøs, det er mere med Wilma og hendes venner og veninder. Hun er en stærk og dejlig pige, så jeg tror hun tager det i stiv arm, men selvfølgelig bliver det lidt underligt for hende at skulle undvære dem i børnehaven. Hun får selvfølgelig nye venner, og vi vil give den en på opleveren når vi først er ankommet. Så ‘tabet’ synes mindre. Molly og Wilma kommer til at gå i samme institution – og det er Wilma glad for.

Vi har valgt at se det på denne måde med hensyn til at flytte VÆK fra vores sociale og arbejdsmæssige netværk her i byen. Hvis vi er rigtig dygtige, og heldige, kan vi ende med at have to stærke netværk i hver sin ende af landet. Helsingør og Fredericia. Når alt kommer til alt, er vores netværk her i området skrumpet lidt, idet nogen er flyttet til udlandet. I Fredericia starter vi helt forfra på mange områder, også dette. Vores bekymring går på, at ‘man’ ikke er med på beatet ! Fejlagtigt, er jeg ganske sikker på, men tiden vil vise det. Sandheden faktisk, at der netop i disse år sker en del mere i trekantsområdet end i Nordsjælland. Erhvervsmæssigt. Det burde virke. Om vi så på det menneskelige plan kan finde ‘soul-mates’ vil vise sig. Min lillebror har både arbejdsmæssigt og privat et stort netværk – så mon ikke det kan blive indgangsvinkelen til nogle rare og driftige mennesker. Mere herom senere.

Sygdom har også været en central del af tilværelsen siden sidst. Børnene har stort set været syge på skift lige siden midten af December. Mest Molly, der er hårdt ramt og muligvis skal have lagt dræn i begge øre. Forkølelse, børnesår, snot og hosten er en stor del af hverdagen. Og hold da kæft hvor er det irreterende, det tager så mange kræfter – specielt fra os, men også børnene – og det er da et held at vi er selvstændige.

En lille update blev det hermed til.