Godt Nytår…

Et nyt år er startet, og sjældent har jeg følt mig mere uoplagt end idag. Men det er kun idag, bare rolig. Jeg er godt nok smadret og har lyst til en uge på et eller andet wellness center med ren forkælelse…nå, back to reality!

I lighed med alle de tidligere år er jeg overbevist om at 2006 biver året hvor alt klapper og lykkes. Præcis det samme udgangspunkt som i starten af 2005, men det år var ikke mere end 48 timer gammelt før den første ulykke væltede ind over familien (min Far’s sygdom). Så jeg holder lidt lav profil. Det bliver, kan jeg allerede se nu, et begivenhedsrigt år. Afklaring på firmasituationen, boligsituationen og ikke mindst på hvad jeg skal lave i fremtiden. Spændende, måske for spændende.

En ting af gangen.

Året er igang, og jeg vil faktisk love mig selv at jeg vil tage mig mere af denne weblog, selvom 2005 faktisk har været et aktivt år på den front også kan jeg se på adm modulet.

Alt held og lykke til dig i 2006.