Har været hjemme de sidste 1½ time, hvilket egentlig er ret tidligt. Besluttede mig for at ville lave gammeldags oksesteg, slukkede computeren og smuttede en tur i Irma. De havde okse bovklump på tilbud, ikke det bedste stykke kød, men godt til en grydesteg – da der er en del fedt på. Du ved fedt = smag.
Fik gjort alt klart, og nu venter jeg så de næste 2 timer på at stegen er klar. I mellemtiden har jeg sat mig ved køkkenbordet, og er smutter en tur i cyberspace. Hvilket gammeldags ord egentlig. Har surfet lidt omkring, og besluttede mig for at blogge lidt.
Iøvrigt: Solbær saftevand er klart det bedste.
Fik et nyt tilbud idag om at være med i noget network marketing, og jeg er ret tidligt med i processen, ikke fordi det betyder noget, men tankerne går lidt på pyramide. Jeg ved ikke rigtig, føler egentlig jeg har nok at se til – specielt med de to nye sites der går i luften her omkring den 1.. Men endte med at se det an, og tror egentlig jeg vil prøve at finde et par stykker man kan få med. Har aldrig prøvet det før, men det skal jo prøves.
Kon.dk kører fint, og er ved at finde en løsning på salget, som jeg håber bliver gennemført meget snart. Jeg er gået 100% garagekold på det projekt. Det er simpelthen for besværligt. Så heller noget passiv indtægt, som for min skyld ikke behøver være meget mere end 10k pr. mdr.. Så er det OK.
Iøvrigt: Irma’s hjemmelavede frikadeller er ganske gode.
Skal lige vende stegen….
Har udlængsel i kroppen, og derfor klar til at rejse en del. Vi har booket billet til Paris i december. En voksentur uden børn, vildt. Derudover lever vores drøm om en længere rejse stadigvæk. Jeg ved ikke om det bliver til noget, lige virker det lidt uoverskueligt. Men jeg håber, har lysten, muligheden økonomisk men mangler at blive mere fritstillet rent arbejdsmæssigt.
Nå, skal en tur i gryderne igen. Ses der.