Sommerhus = lejlighed i Berlin…

Efter min post om forbrugsfest og sommerhus har jeg researchet lidt. Skal det være tror jeg det bliver til en lejlighed i Berlin. Flere ting taler for det, og mange ting taler imod at købe et sommerhus i DK. Jeg skal ikke gøre mig til dommer over hvordan det danske ejendomsmarkedet ser ud lige nu, op eller ned, men priserne i Berlin er til at gå til.

Samtidig er det nemt og billigt at komme dertil. 3 vær. nyistandsat midt i byen – 1,1 mio DKK. Det er ok. Jeg tror ikke man skal kigge på hvor ejendomsbølgen er henne i Tyskland, det har jeg lige så lidt forstand på som den danske ejendomsbølge, men man skal føle efter om det føles rigtigt. Mange faktorer siger mig at det ser rigtigt ud.

Priserne er faldet ca. 60 % siden 1989.
Renten er i bund.
Ny regering der skal bevise noget på arbejdsmarkedet.
Berlin’s fremtid som europæisk hovedstad.

Bare lige for at nævne et par stykker.

Jeg regner med at tage derned i denne eller næste uge for at se på en jeg har fundet på nettet. Jeg har haft en god dialog med ejeren – og lejligheden er 100 istandsat. Mere herom senere.