EU…

Jeg har siden det franske og hollandske valg tænkt over resultatet, og hvad en forklaring på resultatet, kunne være. Bare sådan for eftertankens skyld.

Begge lande er præget af høj indvandring, som måske kan have en del for forklaringen i sig. Dernæst fik ingen af landene mulighed for at stemme i f.eks. 1992 – og befolkninger kan tænkes at ville statuerer et eksempel for de siddende politikere. Også en mulighed. Herhjemme viser meningsmålingerne nu, at folk er skiftet fra et JA til traktaten, til en NEJ. Vi ledte nok bare efter en undskyldning for at ‘måtte’ bryder ringen af venlighed, som vi danskere kan være præget af. Altså : Det skal ikke være os (igen) der er klassens sorte får – jeg ved det ikke. Forklaringerne kan være mange, og hver enkelt EU land har ganske givet sit at ‘sloges’ med i forbindelse med befolkningens accept af EU som projekt, og som medbestemmende myndighed i dagens Europa.

Eftertanken opsummeres bedst i orderne fra en lettere nedslået EU toppolitiker: Vi må erkende, at EU ikke får befolkningerne til at drømme…!