Tilbage igen…

Så jeg er tilbage i Helsingør.

Det har været et par hårde dage, jeg kørte til Fredericia torsdag ligesåsnart min Mor ringede og sagde at min Far havde det meget meget dårligt. Og hun havde ganske ret – min Far døde 19.25 torsdag aften. Min Mor, Morten og jeg var tilstede, han havde selv ønsket at dø hjemme. Vi stod samlet om sengen da han åndede ud – en hård oplevelse, men en oplevelse jeg tror vi om nogle år kan se tilbage på med oprejst pande, og som vi kan bruge i den proces der nu ligger foran os. Nemlig at finde sig selv igen.

Vagtlægen kom kl. 07.00 næste morgen, og udskriv hans dødsattest. Og kort efter kom bedemanden og hentede min Far for at kører ham i lighuset. Vi tog efter ingen søvn på kirkegården for, at finde et sted til ham. Og min Mor var meget berørt, udover selvfølgelig det faktum at min Far var død, følte hun også at hun valgte sit eget gravsted. Hvilket hun egentlig også gjorde, men hun klarede det flot, og jeg håber inderligt hun efter nogen tid får overskuddet til at komme videre. Det ved jeg hun gør. Hun har så meget at byde på.

Begravelsen er på tirsdag i Erritsø Kirke, og efterfølgende på Hannerup Restaurant.

Vi fortalte Wilam det her til aften – Farfar er i himmelen og kigger ned – hun tog det godt, og forstod straks at han ikke var mere. Et lille sødt indlæg fra hendes side var, at hun da absolut mente at skulle have spand og skovl med på tirsdag 🙂

Min Far døde alt for tidligt. 62 år. Tak for alt !