Sikken en start…

Vores familie kom lidt dårligt fra start her i 2005 – igår den 3.1.05 ringede min Mor og fortalte at Far var blevet indlagt på Vejle Sygehus. Han har været skidt et stykke tid, og var i weekenden faldet en del gange derhjemme.

Efter en scanning viser det sig at kræften har bredt sig ud i kroppen. og at den p.t. var gal med hovedet. Den kræft han var indlagt med for 1½ år siden. En operation hjalp derfor ikke. Stor nedtur.

Han kunne ikke gå, og talte meget dårligt da jeg så ham første gang i går på sygehuset. Men allerede idag havde han det bedre. Imorgen skal min Far, sammen med min Mor, til møde med lægerne for at fastlægge en behandling. Stråler eller kemo. Oddset er ikke godt, men vi er nød til at være positive.

Vi tager en dag ad gangen lige nu.