D-dag…

Mere end nogen anden begivenhed tror jeg at D-dag er en af de begivenheder, hvor “man skulle have været der selv for at forstå den” !

60 års dagen er netop overstået – og jeg tog mig en på opleveren og så så mange af de programmer der var i den forbindelse i TV. Inklusiv samtlige 10 afsnit af Band of brothers på DR2. En fornøjelse, og er glad for at have den på dvd box.

Hvilket mod. Hvilken fuldstændig vild operation. Hvilket spild af liv.

Jeg har flere gange set åbningsscenen i Saving Private Ryan (som jeg genså på svensk TV i den forgangne uge), og forsøgt at sætte mig ind i de tanker der er røget gennem en, hvis man stod i det landgangsfartøj der var på vej ind mod Omaha eller en af de andre strande. Jeg er selvfølgelig ‘dumpet’ hvergang – det er utænkeligt, man skulle have været der selv. For satan.

90 % af de første bølger af soldater nåede ikke mere end 20 meter ind på stranden. 3000 døde soldater lå på stranden inden der var gået 1½ time efter første landgang. Og alligevel lykkedes det 160.000 soldater og 20.000 stykker materiel at komme i land indenfor de første 24 timer. Men den første bølge – jeg mangler ord…

En oberst sagde til sine soldater på vej ind, efter første bølge, der findes to slags soldater på denne strand. Dem der er døde, og dem der skal dø – så lad os for helvede kommer væk herfra.