Messe i Frankfurt…

Jeg er netop kommet tilbage fra den årlige messe i Frankfurt – og denne gang var der faktisk et formål med min tur. Jeg skulle ned og sælge min Leverandøraftale. Det gik fint, og for første gang følte jeg der var en idé med turen.

Jeg kom desværre ikke så meget rundt som jeg ville. Jeg er en langsom starter og følte først mandag at jeg var igang. Vi ankom fredag aften. Jeg holdte en del møder. Jeg tror aftalen blev vel modtaget alle steder, og jeg vil nu lave en direct mail til branchen for at få flere med.

Vi boede i Hunau – ikke det rareste sted i Frankfurt, men turen med detail-papir-handlerforeningen gik dertil. Den var billig, så det var fint. Næste år hedder det MARROIT på den anden side af gaden.

Produktmæssigt var der ikke det store, branchen lider af mangel på nyheder – og personligt syntes jeg det går for meget op i plastik brevbakker og penneholdere. En lille sjov oplevelse vil jeg lige skrive om. Alle dage undrede jeg mig over, hvor alle amerikanerne var. De er altid meget synlige, om ikke andet så for hørelsen. De var der bare ikke…

Jeg fik endelig bevæget mig op hal 10, lande pavillion hallen, hvor Kina havde en landestand. Og der blev der talt mere amerikansk end kinesisk. Det var her de sad og udbyggede Bush’s underskud på 3.100.000.000.000.000.000.000 kr.. Og det gjorde de godt, og var åbenlyst ligeglade med det. Han bliver nok ikke genvalgt. Jeg ikke klar over om der er for mange nuller i det tal….