Terminator 4

Arnold skal sgu være guvenør i California – godt gået af en bodybuilder fra Østrig. Og er det nu egentlig også det ?

Jeg tror ikke manden har den fjerneste idé om hvad det er han går ind til, og jeg håber han har en række gode (og velbetalte) rådgivere med sig. Ellers kan det da ende galt med Californien. Mere galt end det allerede er gået.

Nu skal den siddende guvenør selvfølgelig først acceptere resultatet og forsvinde fra posten. Hvis han er rigtig amerikaner forsøger han vel med en eller anden juridisk finurlighed at blive på posten, og erklærer valget for ugyldigt. Vi for se.

Med Arnold bliver serien ‘West Wing’ endnu mere aktuel i relation til hvor langt man kan komme med gode rådgivere ! Præsidenten i serie har så iøvrigt nok mere politik, og medmenneskelighed, end den virkelige Arnold. Jeg tror ikke det er specielt sundt at være en sucess i Hollywood, i showbusiness er der mange rådne æble – både på den udøvende og administrative front. Om Arnold tilhører en af dem, finder vi ud af.