Mikkel og jeg havde en samtale idag om dansk politik. Jeg tror vi blev enige om, at mod og menneskelighed desværre ikke var en fremherskende faktor i dansk politik, men at man ville klare sig godt hvis man var teknokrat. Fogh og Claus Hjort er de to bedste eksempler efter min mening. De menneskelig kvaliteter, og modet til at være netop ‘bare’ mennesker i dansk politik findes ikke på de ledende pladser. Vi skulle lidt længere ned i rækken for at finde politikere der havde lidt af ‘det’ – Lars Løkke Rasmussen og Jens Rohde, begge fra Venstre. De udgør den menneskelige profil i den nuværende regering, og apparatet bag den – efter min mening. Der er plads, og mod, til at tage fejl og indrømme det. Og der er plads til at rumme mere end sig selv, og sit. Formen for de to er forskellige, nogle vil nok ikke bryde sig om Rohde i længden, men han er den nye type efter min mening. Løkke Rasmussen har mange kvaliteter. Arbejdshest er en af dem, og igen modet til at være sig selv tro i et stort spil med mange faldgruber. Det letteste ville være at ‘blive ligesom de andre’, og politikerleden vil bare fortsætte. Næ du, en mand der på landsdækkende TV godt kan sige ‘det aner jeg ikke, men jeg vil undersøge det’ og ‘jeg var ikke god nok i den situation’ har jeg meget respekt for. Den glatte type, som der er flest af, har alle fået nok af.

Den nuværende regering, blev vi også enige om, har ikke leveret varen. Der er intet igangsat, og Hjort Frederiksen sagde i en avis at det ikke var regeringens pligt/opgave at iværksætte nye tiltag for landet og dets borgere. Vi lader den lige stå lidt………………..

Imponerede dårligt.