-folkevalgte Per Tærsbøl gider så åbenbart ikke lytte til sine vælgere
Så er det vel egentlig mere eller mindre officielt – efter at have læst Helsingør Dagblad i sidste uge om borgmesteren der ikke gider høre mere brok fra borgerne i indre by. Borgmesteren vil ikke lytte til borgernes problemer, og er dermed vel heller ikke i stand til at gøre noget ved dem.
Kan vi være tjent med det ? Historierne om Per Tærsbøl’s optræden som borgmester er efterhånden mange, og skal ikke uddybes nærmere. Sikkert er det dog, at siden sidste valg har både han, og andre medlemmer af den konservative gruppe, udvist en meget lille tolerancegrænser over for dem der har sat dem på deres taburetter – nemlig vælgerne. Er bykonge-faktoren ved at indfinde sig i Helsingør Byråd ? Vi husker alle optagelserne fra en anden nordsjællands kommune, hvor de pinagtige byrådsmøder var et studie i magtmisbrug, manglende tolerance og en total misforstået opfattelse af meningen med at være valgt til byrådet.
For nu at tage den konkrete sag om larm fra byens restauranter, værtshuse og andre etablisamenter – er borgmesterens synsvinkel ikke helt i vinkel. Problemet med larmen, som der klages over, er ikke at den er der. Det ved alle der bor i byen at den er. Problemet er at byens restauranter, værtshuse og andre etablisamenter ikke overholder den bevilling der er givet for hvor, og hvor længe der må larmens. Restauratørene gør som det passer dem – der er nemlig ingen konsekvens ved ’glemme’ hvad man må og ikke må. Som borger i indre by gennem 5 år ved jeg hvad der tales om.
Borgmesteren mener, at larmen må accepteres hvis ikke byen skal dø hen ! Kære borgmester, beklager at skulle være den der fortæller dig det – det er sket for længe siden. Den førte politik gennem de sidste år har sat sine tydelige spor. Manglende visioner for Helsingør har efterladt byen i et tomrum hvor netop diskussionen om larm, brok, om hvorvidt Strandborg må spille musik om onsdagen og andre detaljer for plads – i stedet for at tale om visioner og om at fører dem ud i livet.
Her mangler det konservative flertal i byrådet, med borgmesteren i spidsen, at vise sit format – eller stiller jeg for høje krav til de folkevalgte ? En god start ville dog være at begynde at lytte til borgerne. Samtale fremmer som bekendt forståelse.
For at modstå beskyldninger om, at jeg går oppositionens ærinde skal det afslutningsvis skrives at jeg altid har stemt på liberale partier, også til det sidste kommunalvalg, og det vil jeg blive ved med.
Michael Eis