Bræk i lange baner…

Har været ‘alene’ med Wilma en hel uge. Ann skulle til Tyskland, og vi blev enige om at hun lige så godt kunne tage alle på én gang. For at undgå at skulle derned igen inden Jul. Det var egentlig ikke så ‘slemt’ at være alene om Wilma, hårdt hele tiden at være på – men på intet tidspunkt skræmmende. Torsdag nat var der lidt udfordringer – Wilma havde det ikke godt, og brækkede sig to gange. Den ene gang såmen ud over mig 🙂 At stå der med sin datters bræk på kroppen klokken 02.00 er lykken gav mig en følelse af lykke, over at det kun var mig der var der for hende. Ingen andre…Til sidst glædede jeg mig naturligvis til Ann kom hjem. Dels fordi det er rarest at være to om opgaven, dels fordi hun var væk i lang tid. Vores familie skal passes. Søndag sov jeg til kl. 13.30, begyndende syg blev jeg liggende i sengen – Ann gik tur med Wilma.